Beliggenhed:
Her i Lønstrup er der højt til himlen. Midt på sommeren går solen ikke ned før ved ti-tiden om aftenen, og det er et dejligt syn - som dog er nyt hver aften. Himlens farver og bølgernes brusen skifter som - ja, som vinden blæser - og man har altså ikke set en rigtig solnedgang, før man har set solen gå ned i havet.
Lønstrup er en badeby på Nordjyllands vestkyst. Der er 600 fastboende, men om sommeren er indbyggertallet nok nærmere de 6-8.000, og så myldrer byen af liv hele dagen. Der er ca. 15 km til Hjørring, hvor man øst for byen kan komme på E39, og så er der under to timers kørsel til Aarhus.
Grunden:
Vi befinder os på et plant område, der er udstykket i 1970-erne og der er god læ i området, da træerne har vokset sig store. Der er beplantning i skellene og desuden er der lavet en vold mod vejen, så der er godt privatliv i haven. Vil man give lidt mere plads til naturen, kan man lave græsplænen mindre og så lidt vilde blomster
Udlejning:
Ejendommen udlejes gennem Feriepartner med husnr. LN1610. Ved fuld udlejning bør der kunne forventes en indtjening i størrelsesordenen kr. 100-130.000 om året
Ejendommen:
Huset ligger på en stille vej, hvor der ikke er megen trafik. Huset har terrasse på tre af siderne og på den overdækkede terrasse kan man nyde aftensolen. Her kan man sidde ude og nyde vejret, uanset om det regner eller blæser.
Det sorte hus med hvide vinduer fremstår overalt velholdt og renoveret. Taget er i cementsten og der er hvide tagrender. Alle gulve er løbende udskiftet og der er laminatgulv i køkkenet, klinkegulv på de to badeværelser og resten af huset har helt lyse trægulve. Vægge og lofter er i helt lyst, ludbehandlet træværk og der er lofter til kip. Der er 4 soverum med op til 8 sovepladser. På det ene badeværelse er installeret vaskemaskine og tørretumbler. Det andet badeværelse er helt nyrenoveret.
Huset opvarmes med el. Endvidere er der installeret en luft/luft varmepumpe, som er med til at holde energiforbruget nede. Endelig er der en brændeovn, der dog skal forventes udskiftet i forbindelse med køb af sommerhuset.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.